MILITÆRPOLITIFORENINGEN I DANMARKLOKALFORENING  KØBENHAVN

 

 

 

Bestyrelsen   Skyttelaug    Vedtægter          NETOP NU       Tilbageblik   Fotoarkiv   Indmeldelse   MP-Danmark   Find din Kammerat

Torsdag d.16 apr. kl.18 30  var der rundvisning på bryggeriet SKANDS, Hesselager 21 i Brøndby.

 

Fremmødet var desværre ikke særlig  stort, nemlig kun 8 personer. Vi blev budt velkommen af Birthe Skands ( husbonden, som bar navnet Morten, var også tilstede), som startede med at sige, at hun var nødsaget til engang  imellem at afbryde rundvisningen, idet de var ved at brygge, hvorfor hun måtte  indtaste på computeren når den havde behov derfor, endvidere sprang hun rundt og skiftede slanger når øllet skulle fra den ene tank til den anden. Bare ved at se på det , blev man helt svedt,  men det var der råd for ( mange smagsprøver  py - ha ).

 

Birthe startede med at fortælle om sin baggrund, nemlig at hun har været brygmester på CARLSBERG i 18 år. Hvorefter hun og Morten i 2004 startede Skands bryggeri i et nedlagt auto værksted , så man må sige at ballasten er i orden.

 

Vi fik så hele øllet`s historie fra fortid til nutid,  fortalt både levende  og spændende.

Man kan godt mærke på Birthe at hun har arbejdet i en mande verden i 18 år, hun kunne serverede nogle af sprogets blomster  på en humoristisk og charmerende måde.

 

For hver fortælling om en ny sort øl ( de havde en mængde forskellige øl ), var der smagsprøve af den pågældende bryg, alt imedens vi indtog de af os bestilte sandwich.

Til slut var der mulighed for at købe nogle af bryggeriet`s produkter, hvilket de fleste benyttede sig af.

 

Alt ialt en virkelig god og interessant aften. Men efter jeg har set hvor stort et arbejde det er at lave øllet,  og fylde de store  tanke, som rummer 1500 liter øl,  plus at hele processen  tager ca. 5 uger, så vil jeg her til sommer når jeg er meget tørstig  og ta`r en øl, i modsætning til tidligere ikke drikke den på 5 minutter, men bruge mindst 10 minutter. I respekt for det store arbejde det er at lave øl.

 

Tom Thomasen KP. hold 71

TILBAGEBLIK

 

Her kan du læse historier fra deltagere der har været med i MP-Københavns forskellige arrangementer.

Besøg på Nordisk film

 

Tirsdag d. 17. februar i år havde MP-foreningen arrangeret et besøg på Nordisk Film med en guide. Der var 19 mennesker, som trodsede kulden og var mødt op foran indgangspartiet til Nordisk Film, pyntet med forskellige figurer fra kendte film som Olsen Banden og Meyer fra ”Huset på Christianshavn”, men også nyere figurer som Stuart fra ”Terkel i knibe”.

 

Det første vil blev vist var Valdemar Psilanders garderobe, og den var noget mindre end hvad man ville forvente af en sådan i dag, især en tilhørende en stjerne som Psilander var på sin tid i starten af 1900-tallet.

 

Vi blev vist rundt til alle de forskellige scener, både de ældre, hvorfra nogle af de første film i Danmark er optaget, men også de mere moderne scener, som scene 2, hvor de fleste underholdningsprogrammer produceret af Nordisk Film bliver optaget.

 

Vi så lydstudiet, hvor stort set alt lyd bliver lagt på efter en film er optaget. Det var et lydisoleret rum, hvor alt hvad du sagde døde hen igen med det samme. Rummet var fyldt med alt hvad man behøvede for at lave næsten hvilken som helst lyd man kan forestille sig. Der var underlag, sko, mange forskellige døre, plader af forskelligt materiale, en halv bil og diverse andre ting bl.a. Fru Olsens lysekrone fra Krumme-filmene.

 

Det var et spændende besøg der gav en god indsigt i filmverdenen, og vi fik en masse gode, og nærmest drabelige ind i mellem, historier fortalt.

 

Ida Vægter Rasmussen

Operarundvisning torsdag, d. 14. maj 2009

 

Friske og veloplagte fremmødte en række MP´er dels med havnebussen og dels ad den lange vej over Amager til en rundvisning i det nye smukke Operahus.

Placeringen er vel gennemtænkt. Når man står foran indgangen til operaen, ser man i en akse gennem Amaliehaven, Amalienborg Slotsplads, Frederikstaden og Marmorkirken. Giveren har naturligvis også udsigt til Operaen fra sit hovedkontor skråt over for.

I år 2000 havde A.P. Møller og hustru Chastine McKinney Møllers Fond til al­ mene formål ønsket at give en gave til det danske folk, og gaven skulle være det bedste operahus, man kunne frembringe; resultatet er da også blevet et operahus, der er blandt verdens bedste.

Den endelige pris blev 3 milliarder kroner og dette gigantiske byggeri og den høje pris skyldtes at Operaen blev udstyret med det bedste af det bedste i designmøbler og gennemført i kvalitets materialer over alt. Til sammenligning kostede det nye Skuespilhus, over for operaen "kun" 900 millioner kroner for 21.000 m2, mens Operahuset har et samlet areal på 41.000 m2 fordelt på 14 etager, heraf 5 under jorden. Det kan delvis forklares med den særlige kostbare teknik, og de særligt krævende akustiske forhold, som et operahus kræver. Operaen har 300 personer ansat, og de har 1.100 rum at holde styr på. Åbningen fandt sted 15. februar 2005, og skibsreder Mærsk McKinney Møller holdt åbningstalen og overdrog dermed Operahuset til Den Danske Stat på vegne af A.P. Møller og hustru Chastines fond til almene formål.

Tallet 7 går igen flere steder i byggeriet, først ved indgangspartiet fra havnen, hvor 7 lys rækker viser vej til indgangsdørene/og leder tanken hen på rederiets 7 stjerner i skibenes skorstensmærke og vimpel, eller som det også udlægges, de 7 dage der arbejdes på de 7 verdenshave.

I den imponerende foyer domineres det høje, lyse rum af den kokonlignende operas al, der er udformet i dansk ahorntræ og sammensat af 638 rektangulære stykker ahorntræ, der alle er formet ved opvarmning til den rette facon. Med denne teknik har man ønsket at skabe den rette akustik, som man skaber den rette lyd i en fornem violin.

Foyen oplyses af 3 pragtfulde kæmpelysekroner skabt af den islandske glaskunstner Olafur Eliasson. Hver krone har 330 pærer, der gennemlyser de tusindvis af prismer. Kunstneren Per Kirkeby har bidraget med 4 bronzerelieffer der pryder væggene i foyeren.

Foruden operascenen har operaen en mindre eksperimenterende sene Takkelloftet med plads til 200 gæster, som også fungerer som operaskole.

Som een af de få operaer i verden har denne opera 5 bag scener, der kan frem­ føres mekanisk til de ofte skiftende forestillinger eller sceneskift, så man på samme uge kan have flere forskellige forestillinger, og denne teknik gør det muligt. Salen er imponerende smukt udformet med 4 balkoner og en orkestergrav, med plads til 100 udøvende musikere. Væggene har samme beklædning i ahorntræ, men i mørkere farve, og det skaber en særlig intim fornemmelse, der far salen til at føles mindre. Loftet er på 34 m2 og er beklædt med bladguld.

Akustikken er det vigtigste, og den skabes bl. a. af utallige rækker af fordybninger i balkoner og vægbeklædning, som er placeret i rækker med 7 i hver. Resultatet giver en efterklang på 1,5 - 1,7 sekund, hvilket er det perfekte til en operascene, og her har teknikere fra DTU bidraget med ekspertviden. Stolesædernes hældning er vigtig, når man skal kunne sidde 6 timer til en opera, og derfor har hr. Møller personligt afprøvet og godkendt den valgte stol, så man sidder tilpas ret op og således holdes opmærksom.

Arkitekt Henning Larsen, som hr. Møller havde valgt til denne opgave, var ikke altid enig med rederen om alt; blandt andet var det et krav fra hr. Møller, at glasfacaden mod byen fik et udsende af vandrette linjer, hvilket ikke var Henning Larsens oprindelige udformning, men hr. Møller fik naturligvis sin vilje. Ved planlægningen spurgte hr. Møller arkitekt og entreprenør om, hvor lang tid de skulle bruge til at færdiggøre denne opera. De svarede at det normalt ville tage 6 år, men de mente, det kunne gøres på 5 år. Godt, sagde hr. Møller, så får de 4 år til det, og derved blev det.

Den meget interessante rundvisning sluttede med en lækker buffet med danske specialiteter, øl og snaps i den nærliggende kantine for Holmens styrke, EU. og MP-vagtholdet. Hyggelig snak og kammeratlig samvær.

Et vellykket arrangement, godt skruet sammen af Wilson - vi glæder os til det næste.

 

Christian Wiggers MPKP hold 18

Foredrag af Jesper Holmer Lund

 

MP København holdt den 14. September 2009 foredragsaften hvor kaptajn Jesper Holmer Lund, UNDAC, Geneve orienterede om sit arbejde for UN’s Disaster Assesment & Coordination, hvor opgaven består i at yde hjælp til lokale myndigheder/regeringer de første 3-4 uger efter en naturkatastrofes opståen, f. eks. jordskælv, skovbrande, oversvømmelse og lignende. Jesper Lund er en af de fastansatte i kontoret UNDAC hvor man benytter sig af ca. 300 eksperter, der i forbindelse med en naturkatastrofe indkaldes til assistance. Jesper Lund har en fortid i forsvarets Lægekorps og Beredskabskorpset og var en af pionererne under den danske humanitære hjælp til Balkan i starten af 1990erne.

Jesper Lund gav for de 15 tilhører en godt indblik i udfordringerne ved naturkatastrofer som jordskælvet ved byen Bam i Iran i december 2003, hvor omkring 30.000 mennesker omkom, jordskælvet i Kashmirregionen på grænsen mellem Pakistan og Indien i 2005. Et bjergområde i omkring 2600 meters højde, hvor det uvejsomme terræn og de store temperaturforskelle dag/nat var en ekstra udfordring samt fra den internationale indsats ved tsunamien i december 2004, hvor blandt andet et stort område i Indonesien omkring byen Banda Aceh blev hærget af flodbølgen og omkring 150.000 mennesker omkom. Opgaven består i at koordinere de mange hjælpeindsatser, og det er nogen gange en opgave i sig selv, når storpolitik stiller sig hindrene i vejen, for eksempel når et land ikke vil anmode om international hjælp ved en naturkatastrofe, men også når ankomne udenlandske hjælpestyrker af politiske grunde har vanskeligt ved at samarbejde med et andets lands hjælpestyrke. I øjeblikket assisterer UNDAC i Burkina Faso i Afrika, hvor der på grund af oversvømmelser er behov for international hjælp.

Det var til trods for det alvorlige emne og billeder fra områder ramt af forfærdelige naturkatastrofer en meget interessant og lærerig aften.

Bent Bruun/KP-99

Bankospillet 22. november 2009 i Kastellet

 

Efter bestyrelsen havde gjort alt klar, begyndte spillet med 60-70 deltager.

Formanden bør velkommen og præmierne var kaffe ved 1 række, 2 rødvin ved 2 rækker, en flot svinekam til fuld plade chokolade til sidegevinst, i alt 30 spil

Efter spillet var den amerikansk lotteri på mange sponserede gevinster- og til sidst en stor købmandskurv på indgangsbilletten.

Inden spillet begyndte blev der serveret kaffe med kringle og der var en god stemning. Før at spillet tog sin begyndelse blev brikkerne kontorleret og alt gik ærligt til.

Til sidst oplæste formanden nye mødetider på aktiviteter.

 

På MP´s vegne E. Larsen

 

Frellsen Chokolade.

Den 22. April 2010 var der rundvisning hos Frellsen Chokolade i Roskilde.

Direktør Jørgen Frellsen bød velkommen og forestod rundvisningen, der indledtes med en gennemgang af virksomhedens historie.

Virksomheden blev grundlagt som bolsjefabrik i 1897.

Senere blev virksomheden omdannet til en chokolade- og kaffefabrik.

Kaffen blev solgt i ca. 160 egne kaffeforretninger, men i 70´erne blev de lukket og kaffen blev solgt til supermarkeder.

Chokolade bliver solgt i virksomhedens 46 butikker, hvoraf de fleste ligger i Jylland.

For ca. 3 år siden åbnedes en ny chokoladefabrik på den nuværende adresse.

Virksomhedens indkøber råvarer, der hovedsageligt består af marcipan, nougat, nødder og ca. 350 tons chokolade om året.

Der anvendes kun chokolade med et kakaoindhold på 70 %.

Virksomheden er kendt for sine store flødeboller, hvoraf der fremstilles ca. 44.000 om ugen.

Chokolademester Gert Schäfer demonstrerede herefter, hvordan man kunne håndfremstille flødeboller.

Indholdet i en flødebolle består af piskede æggehvider tilsat sukker.

Det så rimeligt let ud, men da vi bagefter selv skulle prøve, viste det sig at være meget svært.

Det er godt, at smagen ikke ligger i udseendet, for det var nogle højst mærkelige eksemplarer, der kom ud af anstrengelserne.

De gik dog ikke til spilde, men blev sat ind på produktionsbåndet og overtrukket med chokoladestænger med et drys af nødder.

Chokoladeblokkene opvarmes i store tanke til 45o.

 Når chokoladen kommer på marcipanen, skal den have en temperatur på 31o.

Det foregår på et langt transportbånd, hvor stængerne overtrækkes med chokolade og drysses med knuste nødder, tørres og pakkes til slut.

Efter rundvisningen blev der vist en film om dyrkning af kakaobønner i Ghana.

Ib Hansen

KP-31.